Velkommen til Varde Tennisklub
 
Husk at følge med i de kommende aktiviteter. Klik  på kalender i menuen herover.  
 
 

 

 

Ny sæson starter d.1.april 2020
 
Varde Tennisklub kan ikke modtage nye medlemmer lige nu - bl.a. pga. corona-situationen; men vi håber, at situationen bedres, så vi kan gennemføre tilmelding d.19/4-2020.

Alle nuværende medlemmer kan indtaste kortnummer under "Mine tilmeldinger" og dermed blive trukket automatisk for kontingentet. Ellers kan man møde op ved vores klubhus på Lerpøtvej 55
 
Søndag, d.19/4 kl. 15-16. 
 
Kassereren kan tage imod kontant betaling eller mobile pay - og nye medlemmer kan blive oprettet og indmeldt.
Desuden kan der købes bolde til både tennis og padel - 110 kr. for 2 rør.
 
Padel-kursus for medlemmer (min. 18 år)
 
Kurset afholdes d. 19/4 kl. 13-15 - pris 100 kr. Kursusleder Alex Laugesen fra DGI vil gennemgå alle typer slag og positionering på banen. Tilmelding: Send en sms til Eli på 40368799 og mobile pay 100 kr. senest d. 7/4.

 
 
Tennis er en sport for alle!
Uanset hvilken baggrund, alder og forudsætning du har, er du velkommen i tennisklubben!
Varde Tennisklub er kendt for at have et velfungerende miljø og en afslappet atmosfære blandt de i dag ca. 160 medlemmer.
 
Kontingent
Børn/unge under 25 år: 500 kr. for en sæson (fra 1/4 - 31/3)
Voksne fra 25 år og opefter: 800 kr. for en sæson
Familie (1-2 voksne og et antal hjemmeboende børn): 1600 kr. for en sæson.
Tilmelding via vores hjemmeside (opret en profil først) - eller kontakt en fra bestyrelsen hvis du har brug for hjælp. 
 
Der er plads til alle - til såvel nybegyndere som øvede spillere
Klubbens formål er at samle tennisinteresserede borgere i Varde og omegn samt varetage de interesser, der knytter sig til tennisspillet.
Klubben råder over 6 tennisbaner – 4 grusbaner og 2 baner med kunstgræsbelægning.
Grusbanerne er åbne fra omkring 1. maj til sidst i oktober. De to kunstgræsbaner kan benyttes året rundt, lige bortset fra perioder med sne og frost. 
Desuden har klubben 1 padelbane, som også kan benyttes året rundt, bortset fra perioder med sne og frost.
 
Der er normalt rig mulighed for at finde spilletider i løbet af ugen.
Banerne kan reserveres max. 6 dage frem. Juniorspillere kan kun reservere frem til kl. 18.00
I sommerperioden er der en række faste aktiviteter på banerne. Der kan være træning, træf eller holdkampe. Disse er reserveret og du vil ikke kunne spille på disse tidspunkter.
Bestyrelsens målsætning er at tilbyde medlemmerne lige muligheder for at udøve tennisspillet og padel og at skabe optimale vilkår for udendørs ketchersport.
 
VoksenIntro / Begyndertræning
Tænker du på at begynde at spille tennis? Så er VoksenIntro lige noget for dig. Vi tilbyder 4 x 2 timers introduktion til denne dejlige sport. Første træning er 30.april kl. 19-21. 
Vi benytter "Play & Stay", dvs blødere og lettere bolde samt en mindre bane til at begynde med, så alle kan være med. Du vil blive introduceret til alle spillets facetter lidt efter lidt. Du kan låne en ketcher i klubben til introforløbet.
Opret en profil her på hjemmesiden og tilmeld dig til VoksenIntro / Begyndertræning under events. Prisen er kun 300 kr. Hvis/når du melder dig ind i tennisklubben, trækker vi dette beløb fra i dit første kontingent. Har du spørgsmål så skriv endelig en mail til kasserer@vardetennis.dk
 
Banebooking:
Al banebooking foregår via hjemmesiden. Det skal ske via linket herover der hedder banebooking/kontingent. Du kan se en vejledning, hvis du derefter klikker på Book banetid.
 
Boldmaskine 
Har du betalt til boldmaskinen så kan du nu booke en bane (Bane 1 eller 2) når du skal træne. Vælg bane og tidspunkt (som normalt), din "makker" hedder så "Bold Maskine_1".
Hvis du ønsker at benytte boldmaskinen (det koster 200 kroner pr. sæson), så skal du henvende dig til Eli Bammeskov for instruktion. Du modtager en ny nøgle (C-nøgle) der passer til "boldmaskinehuset".
 
Klubbladet

Klubblad 2019 Klik på linket for at se klubbladet for 2019 med mange nyttige oplysninger om aktiviteter og praktiske detaljer.
 
 
Tennisrejser med DGI
Har du lyst til en rejse sammen med andre tennisspillere ? Så se tilbud fra DGI her.
 
 
Vi ses i Varde Tennisklub